Kort fortalt om den kemiske risikovurdering, oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet
Kemisk risikovurdering
Den kemiske risikovurdering skal altid være skriftlig og tilgængelig for de ansatte. Virksomheden bestemmer selv, hvordan risikovurderingen skal se ud, og hvordan man gør den tilgængelig for de ansatte.
Men risikovurderingen skal have en form og et indhold, som man kan tage udgangspunkt i, når der skal ske oplæring og instruktion af ansatte, som arbejder med, eller som i forbindelse med arbejdet kan blive udsat for farlig kemi. Den kemiske risikovurdering kan desuden være bestemmende for, om man skal understøtte oplæringen og instruktionen med skriftligt materiale.
Risikovurderingen skal revideres, hvis der fx sker væsentlige ændringer i aktiviteterne eller i andre forhold, der har betydning for vurderingen. Andre forhold kan fx være som følge af arbejdsmedicinske undersøgelser, eller at et stof ændrer klassificering. Risikovurderingen skal revideres mindst hvert tredje år.
Den kemiske risikovurdering skal være skriftlig, og der skal i vurderingen indgå følgende 7 elementer, som skal være behandlet og taget stilling til, men som ikke i sig selv skal være skriftligt dokumenteret:
- Stoffernes og materialernes farlige egenskaber
- Eksponeringsgrad, -type og -varighed
- Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer, herunder mængden
- Virkningen af forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes
- Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser
- Arbejdstilsynets grænseværdier
- Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.
Risikovurderingen skal omfatte en fortegnelse, som er en liste over alle farlige stoffer og materialer, der forekommer på arbejdspladsen, eller der er risiko for at blive udsat for, med henvisning til relevante sikkerhedsdatablade. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til listen.
Reglerne giver mulighed for at gruppere de listede stoffer og materialer. Man kan med fordel gruppere dem efter de arbejdsprocesser, hvor de forekommer, frigøres fra eller dannes i, så listen kan bruges som udgangspunkt, når man skal vurdere risikoen ved arbejdet.
Start på den kemiske risikovurdering
- Hvilke farlige stoffer og materialer findes på arbejdspladsen?
- Hvilke sundhedsrisici og sikkerhedsrisici som fx brand- og evt. eksplosionsrisici er der?
- Hvordan kan ansatte blive udsat for de farlige stoffer og materialer? Ved:
-
- at indånde gasser, dampe, aerosoler eller støv?
- at have hudkontakt med stoffer og materialer, fx ved direkte kontakt med hænderne eller ved stænk?
- at få det i øjnene, fx ved stænk?
- utilsigtet indtagelse?
Hvis der er farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, som ansatte kan blive udsat for, er det på tide at sige:
STOP
og vurdere, om det er muligt at erstatte stoffet, materialet, arbejdsprocessen eller -metoden med noget mindre farligt.
Substitution
- er det muligt at bruge ufarlige, mindre farlige eller mindre generende stoffer og materialer?
- er det muligt at bruge en mindre farlig arbejdsproces eller påføringsmåde, fx bruge pasta i stedet for pulver eller rullepåføring frem for sprøjtepåføring?
Hvis JA til substitution
Gå tilbage til starten på risikovurderingen og lav risikovurderingen for de farlige stoffer og materialer, der stadig er på arbejdspladsen.
Dernæst fortsættes risikovurderingen for at finde ud af, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes, for at beskytte ansatte mod udsættelse. Det kan dreje sig om:
Tekniske foranstaltninger
- der kan bruges for at fjerne eller minimere hudkontakt og luftforurening, som fx indkapsling af processen.
- er det ikke muligt at fjerne luftforureningen ved indkapsling, bruges punktudsug nær ved forureningskilden,
Organisatoriske foranstaltninger
- der minimerer antal eksponerede ansatte, som fx bedre adskillelse af arbejdspladser, placering i særskilte lokaler eller jobrotation
Personlige værnemidler
- hvis der stadig er risiko for indånding, hud- eller øjenkontakt, skal der suppleres med egnede personlige værnemidler i form af handsker, øjenværn, overtræksdragt og/eller åndedrætsværn
Handlingsplan
Hvis der er tekniske foranstaltninger og organisatoriske foranstaltninger, der ikke umiddelbart kan laves, skal de opføres på virksomhedens APV handlingsplan med angivelse af, hvornår det skal løses, og hvem der er ansvarlig for dette.
Indtil disse foranstaltninger er sat i værk, skal der være etableret midlertidige foranstaltninger, så arbejdet i mellemtiden kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Oplæring og instruktion
Ansatte skal oplæres og instrueres i det arbejde, de forventes at udføre:
- hvordan arbejdet skal udføres,
- hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal anvendes, og
- hvordan fx åndedrætsværn og handsker skal bruges, aftages efter brug, opbevares og rengøres korrekt.
Kontroller arbejdet
Arbejdsgiveren fører løbende tilsyn med, at oplæringen og instruktionen er tilstrækkelig og følges:
- bruger de ansatte de anviste sikkerhedsforanstaltninger?
- håndteres personlige værnemidler korrekt?
- hvis ikke, hvorfor?
Revider risikovurderingen
Hvis kontrollen viser, at arbejdet ikke kan udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, gentages risikovurderingen, og de nødvendige tilpasninger foretages.
Gentag oplæringen og instruktionen
Herefter gentages oplæringen og instruktionen jævnligt.
Se også AT vejledning C.1.3.4 Arbejde med stoffer og materialer, og AT vejledningen om oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet – AT Vejledning 1.7.1 Januar 2015